Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker,
som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af
oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede
englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik
besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i
bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres
ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager
et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte
svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de
unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig.
Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på
Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia.
Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen
med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra
Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer
den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen
med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i
præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på
Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i
krigen 1864.
Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne
gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne
i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i
vandet.
Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske,
underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har
arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i
krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region
Midtjylland.
Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til
Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor
og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som
Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens
mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden
på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge
børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd,
rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har
jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.”
Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.
