Fra en syvårig pige på et marked i Nicaragua til hjemløse grønlændere på danske gader. Fra velfærdssamfundets blomstringstid til dets stille afvikling. Fra international solidaritet til ligegyldighed.
Gennem et langt liv som journalist, bistandsarbejder og samfundsdebattør har forfatteren været tæt på nogle af verdens mest oversete mennesker – og tæt på de beslutninger, der svigter dem.
Denne bog er et vidnesbyrd og en anklage. Den dokumenterer hvordan solidariteten – den der engang var grundstenen i både dansk velfærd og international bistand – er blevet afmonteret stykke for stykke. Og den stiller det ubehagelige spørgsmål: hvem har ansvaret?
Krig har afløst fred. Velfærdssamfundet er ikke bare svækket – det er blevet afviklet.
UDDRAG
“Husk hver gang, du drikker en kop kaffe,så er det en indianers blod, du drikker. Denne ene kop kaffe har kostet en indianer livet. Hvem er ansvarlig? Det er de udviklede lande. De er alene ansvarlige for den fortsatte repression af indianerne i Latinamerika.
Indianerne er en minoritet i Mexico. De har altid været undertrykte, og er det stadig. De har den dårligste jord ofte højt oppe i bjergene, hvor det er et umenneskeligt slid at dyrke kaffen, som er hovedernæringsvejen for de fleste. Kaffepriserne er høje i de fleste lande, men det er ikke indianerne, der får fortjenesten. De får så at sige intet for deres arbejde, og mange bukker under. Folk bliver ikke gamle her”.
Samuel Ruiz, biskop i Chiapas Mexico i et interview med Freddie Kristiansen i Aktuelt.
