Sørøvere på kongens bud

”Sørøvere på kongens bud” af Niels Bjørn Hansen fortæller den dramatiske historie om danske og norske sørøvere, der gik i krig mod England fra 1807-1814 og erobrede utallige engelske handelsskibe og enkelte krigsskibe.   September 1807 var en sort stund i Danmarks historie. Englænderne tog den stolte danske flåde som krigsbytte efter et terrorbombardement af København. Det skabte vrede og had mod englænderne. Som et kontant svar på overfaldet udsendte kongen Christian den Syvende et kaperreglement, der gav danske og norske søfolk ret til lovligt sørøveri overfor fjenden – England.    I dag deltager Danmark aktivt i bekæmpelse af somaliske pirater i Adenbugten og af pirater ud for Nigeria, men det er blot 200 år siden, at der var danske sørøvere på togt i de danske sunde og bælter. De dristige kapere voldte englænderne store problemer. Kaperne skulle have et kaperbrev, der gav dem autorisation som sørøvere. Uden kaperbrev ville de være blevet hængt fra rånokken, hvis de blev taget til fange af fjenden,   Hurtigt blev 600 danske og 280 norske kaperbåde gjort klart til hævn og krig. Med navne som ”Hævneren”, Giengæld”, ”Satisfaction” og ”Patrioten” drog de på togt. Det lykkedes kaperne at erobre skibe og ladninger til en værdi af mere end 100 millioner rigsdaler, selvom englænderne forsøgte at beskytte sine handelsskibe i konvoj med krigsskibe.   Hvis kaperne eller andre danske søfolk blev taget til fange af englænderne, blev de sat i de berygtede og uhumske flydende fængsler – prisonskibe – der lå for anker ud for de engelske flådehavne, bl.a. Portsmouth.   Krigen mod England var fuld af modsætninger. Var kaperne fædrelandskærlige patrioter eller var de simple pirater på jagt efter bytte. ”Sørøvere på kongens bud” beskriver både de positive og negative sider af kaperiet.   Journalist Niels Bjørn Hansen var i tre år signalgast i Den Kgl. Marine, og studerede litteraturhistorie på Københavns Universitet før han blev journalistelev på Frederiksborg Amts Avis. Senere gik turen til ”Politiken” og i mere end 30 år var han ansat i DR, bl.a. på TV-Avisen. I 2008 skrev han bogen ”B&W værftet der ikke måtte overleve” og i 2013 bogen ”En visnet blomst i hæderskrandsen” – om desertører og mytterister fra slaget på Reden den 2. april 1801.