Søkongens sidste rejse

I sidste del af Harry Søibergs romantrilogi om søkongen Ole Skærpe, er den hårde, tyranniske mand blevet gammel og træt. Hans ene ben er blevet lamt og han er nu afhængig af Semine, den datter, som han gennem hele sit liv har nægtet enhver form for lykke. Semine er selv blevet ældre og udtæret og må nu hjælpe sin gamle far med at komme i seng om aftenen og i tøjet om morgenen. Alligevel fortsætter den tidligere fiskerhøvding sin utaknemmelige behandling af alle omkring sig. Han savner havet og mangler et mål med livet og det går ud over alle, der vover at træde over dørtærsklen til hans triste og mørke hus.



Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.