Søkongens datter

Søkongens datter er anden bog af Harry Søibergs romantrilogi om søkongen. Her følger vi den halvgamle despotiske søulk Ole Skærpe og hans ihærdige forsøg på at afholde sin datter, Semine, fra at gifte sig med den unge dommer Janus. Skærpe udnytter mennesker for egen vindings skyld, og hans datter modtager ikke blidere behandling end resten af den lille vestjyske fisker by, som han hersker over som en konge. Søkongens datter er en rørende fortælling om modstandsdygtig kærlighed mellem to unge mennesker og den mand, der i sin egen elendige ensomhed ikke vil tillade andre at være lykkelige.



Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.