Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.
Personerne skifter, men et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 1 er det frøken Alvilda, der i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen og følger sin erotiske lyst. Hun rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg.
Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.
Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.
Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på Limfjordsegnen i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.
Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.
