Socialt udsatte enlige mødre med flere børn

Socialt udsatte enlige mødre med flere børn - er en eksplorativ undersøgelse om en gruppe børnerige enlige mødre, der har kontakt til det offentlige sociale hjælpesystem, og som er langtidsledige, har haft en mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet eller er ansat i lavindkomststillinger. Undersøgelsen beskriver, hvordan disse kvinder håndterer deres og børnenes hverdagsliv, samt hvilken rolle det offentlige spiller i denne sammenhæng.

Det socialpolitiske sigte er at pege på forhold, der enten hindrer eller fremmer, at de udsatte enlige mødre kan blive mere selvhjulpne.

Begrebet selvhjulpen sidestilles ofte med selvforsørgende i den offentlige debat. Derved overses den anden betydningsfulde dimension: at kunne sørge for sig og sine på en tilfredsstillende måde (at være velfungerende). Ved at inddrage begge dimensioner viser det sig, at det at være velfungerende er en forudsætning for at blive selvforsørgende.

Det argumenteres endvidere, at debatten om børnefamiliernes tidsfattigdom næsten udelukkende omhandler toforsørgerfamilier og således ikke inddrager de specielle forhold, der gør sig gældende for en gruppe som denne: At de ofte er reelt alene om at skulle klare alle gøremål. Dertil kommer gruppens manglende personlige ressourcer; fx. selvtillid, overskud og viden.

Bogen giver indblik i kvindernes hverdagsliv gennem en række detaljerede casebeskrivelser og indeholder derudover forslag til politiske initiativer i forhold til gruppen.

Socialt udsatte enlige mødre med flere børn - henvender sig til socialarbejdere, studerende på de sociale uddannelser samt politikere og andre med interesse for socialpolitiske spørgsmål.