Socialt bæredygtige byer og lokalsamfund

Martin Severin Frandsen & Jonas Egmose behandler i deres artikel følgende problemstilling: Hvordan udvikles og opretholdes socialt bæredygtige byer og lokalsamfund? Forfatternes udgangspunkt er en teoretisk forståelse af social bæredygtighed som et spørgsmål om evnen til at opretholde byer og lokalsamfund som sociale, politiske og kulturelle fællesskaber. De argumenterer for, at udviklingen og opretholdelsen af socialt bæredygtige byer og lokalsamfund må medtænke to akser: 1. En vertikal akse, som handler om strukturelle vilkår for social bæredygtighed, herunder spørgsmål om samfundsmæssig omfordeling gennem planlægning, politik og regulering. 2. En horisontal akse, der handler om lokal kapacitet til at opretholde fællesskaber. Det drejer sig ikke mindst om kapacitetsopbygning i relationerne mellem mennesker og mellem grupper, organisationer og institutioner på tværs af et lokalsamfund. På baggrund af den teoretiske analyse diskuteres den aktuelle politik i forhold til udsatte boligområder og social segregering af byerne som en hovedudfordring for social bæredygtighed i en dansk kontekst. Gennem et konkret eksempel på samskabelse og lokalsamfundsudvikling i en socialt opdelt by vises det, hvordan relationer og fællesskaber kan udvikles og styrkes gennem tværgående lokale indsatser. Samtidig argumenteres der for, at den nyligt vedtagne lov og om ghettoer i stedet for at understøtte den kapacitet, der er blevet opbygget gennem lokale indsatser siden 1990’erne, snarere risikerer at svække og udhule byer og lokalsamfunds evne og mulighed for at opretholde lokale fællesskaber. Udviklingen af socialt sammenhængende og bæredygtige byer og lokalsamfund kræver derfor en anden relation og et mere produktivt samspilmellem den vertikale akse i form af politiskregulering og samfundsmæssig omfordeling og den horisontale akse i form af lokal udvikling af fællesskaber.