Ved udgivelsen af 7. udgave af denne bog var en socialdemokratisk mindretalsregering
netop tiltrådt og flere lovgivningsinitiativer blev bebudet bl.a. en
ny lov om anbringelse af børn. Kort efter brød Covid-19-smitten ud og lovgivningsarbejdet
blev koncentreret om restriktioner og smittebekæmpelse. Der har
ikke været tid og kræfter hverken til omorganisation af forvaltningsstrukturen
eller ny lovgivning. Alligevel har perioden været præget af livlig aktivitet på
det socialforvaltningsretlige område. Der har de senere år været tendenser til,
at kontrolinstanserne, især domstolene og Folketingets Ombudsmand har inddraget
internationale regler i retsanvendelsen i større omfang end tidligere. Og
der har ligeledes kunnet spores en skærpet opmærksomhed omkring klassiske
forvaltningsretlige grundsætninger og principper. Dette har givet sig udslag i
denne 8. udgave af bogen i form af omtale og inddragelse af megen ny praksis,
især retspraksis men også i nogen grad ombudsmandspraksis. Det ser også ud
til, at domstolene og ombudsmanden er ved at udvikle en ny fordeling af kontrolindsatsen
mellem sig hvilket ligeledes har ført til ændringer. I forbindelse
med indarbejdelsen af nye afgørelser er flere ældre afgørelser fra lavere retsinstanser
blevet fjernet. Flere afsnit er blevet skrevet om dels under hensyn til
den nye praksis men også under indtryk af en ganske livlig aktivitet indenfor
den socialretlige og forvaltningsretlige teori.
