Små piger er selvreparerende er en fortælling om det, der ikke ligger lige for, de problemer, der også kan være i tilsyneladende ”helt almindelige” familier, når ingen stiller spørgsmålstegn, og når samfundet langer antidepressiver, Stesolider m.m. over disken på en åben recept år ud og år ind, uden spørgsmål og uden krav om udredning. En fortælling om, hvor galt det kan gå, når ingen griber ind, og når omverdenen tager gigantiske skyklapper på og ignorer blinkende røde lamper.
Den er også en fortælling om at søge svar, om at stille spørgsmål, at bryde mønstre, skabe værdier og integritet for at finde nye veje, nye mønstre til bedre livskvalitet og glæde uden brug af piller og plastre.
Uddrag af bogen
Min far kunne en gang imellem eksplodere noget så voldsomt, da jeg var lille. Det skete ikke så tit, men når det skete, kom det som en trold af æske, og lige så flink og sød og rar han kunne være, lige så meget kunne han slå hjernen fra og få ”små horn i panden” for så at komme ned på jorden og bare lade som ingenting bagefter, fuldstændig som Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Jeg fattede det aldrig, da jeg var lille, dette skift, det gør jeg dog i dag, og nu ved jeg hvorfor, men der skulle gå mange år, før jeg lærte at forstå hvorfor.
Om forfatteren
Søs Biel er vokset op i en tilsyneladende helt almindelig familie, men følte sig altid anderledes, følte ikke helt, hun passede ind, stillede for mange spørgsmål, hvilket også gav en del konflikter. Hun følte ofte, der var ting, som ikke var helt normalt, og blev derfor ved med at stille spørgsmål og søge svar, og svaret kom, men det tog mange år.
