Slagterkoner og bagerenker

Jørgen Usse Gravesen er 52 og elmontør. Alting går godt. Han har  hus. Han  har have. Han har kone. Han har bil. Han har drømme. Og han har arbejde hos Due-El. Men efter 22 år uden en sygedag mister han pludselig jobbet. Han må vige pladsen for polske elektrikere.Uden arbejde er Jørgen forsvarsløs. Han kæmper for at holde fast. Men Jørgen er mester i at træffe dårlige valg, og efterhånden begynder det, som han har bygget op, at smuldre.Slagterkoner og bagerenker er en stor, humoristisk og dybsindig samtidsroman om en helt almindelig ualmindelig mands livtag med tilværelsen.


Pressen skriver:

»en stærk og underspillet roman om arbejdsløshed og selvdestruktion. […] på sin egen blendstrupske måde gribende og foruroligende læsning. […] Ingen dansk forfatter kan nemlig som Blendstrup skildre de skæve eksistenser med et hjertevarmt strejf af humor. […] Det er den samme skønne burleske tone, som kendetegner Blendstrups originale skildring af Jørgen. […] vidunderligt fabulerende stil […] en gakket, men indfølt og nuanceret skildring.«
***** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Jens Blendstrup har skrevet en uendelig sjov […] roman om en elmontør, som det ikke går så godt for. […] en af Danmarks uden tvivl sjoveste forfattere. […] et portræt af Danmark i dag. […] sensibelt og humoristisk blik«
**** – Mikkel Krause Frantzen, Politiken

»Blendstrups skildring af den lille mands deroute er […] tragikomisk, og netop denne dobbelthed både rører og morer […] underholdende roman«
**** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende

»Ledighed bliver til liderlighed i Jens Blendstrups lange, gode roman om arbejdsløse Jørgen.«
***** – Søren Kassebeer, Berlingske»Elektrisk menneskelighed […] Slagterkoner og bagerenker (en prægtig titel) er en globaliseringstragedie forklædt som provinskomedie. […] meget til fælles med Erlend Loe […] en idérig forfatter«
– Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Stilen er umiskendeligt Blendstrupsk med den satiriske tone og den store kærlighed til trivialiteternes klichéfulde univers. Som altid demonstrerer forfatteren et uhørt øre for det talte sprog og et gavtyveagtigt blik for alt det, personerne selv overser i deres mangel på selvindsigt.«
**** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende