Skygger i Nihil

Man siger, at Nihil er dyb som den dybeste brønd, men dybere end havet. Og mørk som den sorteste nat; og fuld af sorte skygger, som rummer uendeligt fordærv og smerteligt forræderi. Tør du? Tør du gå dybere ind og møde selvet, som spejler sig i din sjæl? Tør du stirre blindt, hvor mennesket ikke tør se? For er det spejlet på overfladen, som lokker intetanende sjæle ned til sig i dybet? Eller er det din sjæl, som kalder på skyggerne, når din sidste time rinder ud? Og hvad sker der, når skyggerne rører på sig i Nihil og hører din kalden? Når hele menneskehedens synder bryder ud af sine skyggedale …         
Uddrag af bogen ”Elsk mig, Atalia …” hviskede greven Og han så håb, gemt bag smerten, men håb. Hun greb hans hånd, og sådan sad de sammen i varmen af pejsen.  ”Jeg sidder her …” sagde greven ”- og du kan række din hånd ud mod mig, og jeg vil gribe den, når du har brug for det, for jeg er her, Atalia. Jeg vil altid være her  …” Atalia smilede en lille smil for første gang i månedsvis, og hendes øjne fyldes af tårer. ”Shh  … Græd ikke, min smukke Atalia  … græd ikke,” sagde greven stille. ”Vær stærk. For os. Vær min  … For altid. - For Gabriel  … og Atalia  …” Greven så ind i Atalias blå øjne. ”Jeg vil blot elske dig, min stærke Atalia.” Hun stirrede fortabt på ham, som om hun ikke forstod hans ord. ”Du skal blot elske mig, Atalia  … bare elsk mig …” bad han stille. Måske forstod hun ikke. Men hun forstod hvert et ord.           
Om forfatteren Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum – før daggry og Blodets hvisken.