Skrækkelige Maria

Marie-Clémentine Valadon, Degas kaldte hende Maria og Toulouse-Lautrec foreslog hende kunstnernavnet: Suzanne - er født i 1865 i Limousine af en fattig vaskekone, faderen ukendt og moderen og Suzanne flytter til Paris i 1870, hvor de som 'Les Miserables' oplever krigen. 
Den lille selvstændige vildkat vokser op på Montmartre og bliver som 15-årig en attraktiv model og elskerinde for berømte kunstnere. Hun har tegnet siden barndommen og lurer kunstnernes teknikker af. Degas betages at hendes naturtalent og trykker hendes tegninger. 
Hun bliver komponisten Erik Satie's elskerinde og portrættet af ham, er hendes første oliemaleri. I mere end 70 år har hun selv bidraget til skandalehistorier, der gav hende rygtet som luder men også som heltinde, hun var en ægte bohéme. Beboerne på Montmartre kaldte hende 'Den liderlige hveps'. 
Hendes tegninger og malerier af mennesker er ægte og kødelige, hvilket ikke var comme il faut hos kulturpaverne og de censorer, der skulle udvælge til udstillinger. Men på et tidspunkt kunne de ikke længere komme udenom om hende, og selv om hun fik rosende anmeldelser, solgte hun ikke nok til at leve for. Det gjorde til gengæld hendes fordrukne og gale søn, Maurice Utrillo, der gengav Montmartre på sine billeder, som udlændinge købte til store summer som souvenir. 
I sin kunst som i sit liv blæste hun på reglerne og nøgenbilleder blev hendes mærkevare. Som person beskrives hun af sine omgivelser som smuk, sexet, kunne fare i flint over social uretfærdighed, var højrøstet og fortalte morsomme historier, sej, stædig, udholdende, fandenivoldsk, øretæveindbydende og gavmild. 
Man enten elsker eller afskyr hende, når man 'lærer' hende at kende. Og man kommer ganske tæt på Suzanne i denne bog.