I 1960´erne blev Skjern Å lagt i lænker. Åen blev ført over i en nygravet kanal, og 4.000 hektar ferske enge fra Borris til Ringkøbing Fjord blev omdannet til gule kornmarker. Den snorlige å viste sig imidlertid at være en katastrofe for store dele af plante- og dyrelivet, og i 2003, efter 15 års stående duel mellem miljø- og landbrugsinteresser, lå ådalen genskabt med snoede åløb, enge og sumpe, Nordeuropas største genopretningsprojekt var afsluttet.
Genslyngningen af Skjern Å gav eksperter fra vidt forskellige fagområder en enestående anledning til at undersøge området: Hvad betyder de ændrede levevilkår for plante- og dyrelivet i området? Hvilken politisk og kulturel betydning har Skjern Å-deltaget haft historisk set? Hvordan kunne Folketinget træffe to så modsatrettede beslutninger med kun 26 års mellemrum?
Disse spørgsmål er centrale i "Skjern Å i fortid, nutid og mellemtid", der giver et samlet billede af Skjern ådalen fra bornzealderen og frem til i dag. Arkæologiske fund af grave, hjulspor, velbevarede kongelige laksegårde og broer præsenteres, ligesom økosystemets struktur, funktion og fremtidige vækstmulighed fremlægges i artikler om bl.a. den sjældne vandplante vandranke og den rødlistede laks - der i øvrigt havde kolossal politisk slagkraft. Ikke mindst optrevler flere eksperter den ophedede debat, det politisk spin og de skjulte dagsordener omkring afvandings- og genopretningsprojekterne far 1960´erne frem til i dag.
