Skelneevnens kronjuvel

Shankara levede i slutningen af 700-tallet og regnes for Indiens største filosof. Han genoplivede Vedantas lære, der siger at denne verden kun er en skygge af virkeligheden, som er en evig, uendelig og lyksalig væren; den er menneskets udspring og egentlige væsen. Illusion og virkelighed er Shankaras tema i denne afhandling, der i skønhed og klarhed overgår de fleste åndelige skrifter i Indien. Det er det glade budskab, forkyndt af en Guds mand der har fundet den kostbare perle, det lille punkt dybt i mennesket hvor lidelsen ikke når ind, hvor Gud bor i mennesket - ja, hvor mennesket er Gud.