Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.
