Silas Marner

Tiden er årene under Napoleonskrigene (ca. 1795-1820) og hovedpersonen den beskedne, ejegode og lidt enfoldige væver Silas Marner. Han havde en særlig position i en lille religiøs sekt i London, men flygtede fra byen, da han blev svigtet af sin bedste ven, William Dane, der havde stjålet en pose penge og beskyldt Marner for det.

Efter sin flugt har Silas Marner levet femten år i landsbyen Raveloe, hvor han betragtes som en pengepugende særling. En aften kravler en lille gyldenlokket pigen ind i hans hytte, mens hendes fordrukne mor ligger døende i en grøft. Pigen, hvis herkomst først opklares mange år senere, døbes Eppie, og Silas Marner vier hele sit liv til at opfostre dette hittebarn, som kommer til at elske ham højt.

Livet på landet, det simple, virksomme liv tæt på naturen, er et gennemgående motiv, der også kommer til at spille en afgørende rolle i det drama, der udspiller sig, da Eppies far, Godfrey Cass, forsøger at få datteren lokket fra Silas Marner.

Silas Marner regnes for George Eliots lettest tilgængelige roman, fordi den er så handlingsmættet samtidig med, at forfatterens hovedmotiver: den måde en tro eller overbevisning former det enkelte menneske liv på, er klart til stede bogen igennem.