Set

Folk, der følger Arne Herløv Petersen på de sociale medier ved, at han ofte viser billeder af insekterne fra sin have på Langeland. I sin seneste bog viser han dem også i digtform:  

Mens andre klatrer ad en himmelstige
og drømmer om at brænde som en stjerne
så går jeg indad mod det mindste rige  

Arne Herløv Petersens nye digtbog Set er den første siden Fugle kan ikke flyve (Det Poetiske Bureaus Forlag 2018), skønt han i mellemtiden har udgivet flere romaner, et bind udvalgte digte og senest to bøger med gendigtninger af japanske haikuklassikere, Matsuo Bashō: Bambus i sne og Yosa Buson: Tempelklokken (begge Det Poetiske Bureaus Forlag 2021).  

Set er en bog om de nære ting, Smerte, Æbler, Oktober, Sommer, og i tråd med Arne Herløv Petersens seneste roman – 536, et panorama i novelleform over “historiens værste år” – bliver også historiske motiver og temaer nærværende i bogen.   
Hvordan gik det så med insekterne og hvad betød de i det store billede? Digtet slutter sådan her:   
At brede vinger ud og bare sættesin kurs mod fjerne træer, fjerne tuer at svæve over havens grønne slette   
så livet går i store, enkle buer som larve, puppe og som sommerfuglen. Så fremtidsløs, at døden aldrig truer