Da Kejser Claudius var død år 54 e.Kr. skrev filosoffen og politikeren Lucius Annaeus Seneca en stire, som han kaldte Apocolocyntosis. Denne værktitel er spøgefuldt dannet over apotheosis (ophøjelse til en gud) og betyder formodentlig, at da Claudius var en tosse, colocynthe (egl. ´græskar´), fik han ikke som de andre kejsere en apotheose, men en apo-colocynt-ose - dvs. en apo-toss-ose, om man vil.
Allerede titlen er således en hån mod den afdøde kejser. I selve satiren, som elegant veksler mellem poesi og prosa, udleveres hans fysiske og psykiske skrøbeligheder til latteren. De personlige angreb følges op af anklager for bl.a. grusomhed og vilkårlighed i retsplejen.
