Semmelweis

Semmelweis er et marginalt hovedværk i Louis-Ferdinand Célines forfatterskab. Marginalt, fordi der er tale om en lægeafhandling skrevet længe før Céline slog igennem som forfatter. Et hovedværk, fordi mange bærende tråde i Célines øvrige bøger spindes her.
Den utrolige historie om den østrig-ungarske læge Ignaz Semmelweis (1818-1865) forærede Céline et narrativ fyldt med så bizarre hændelser og intriger, at det ville have fremstået utroværdigt i et rent fiktionsværk. Semmelweis, ”mødrenes frelser”, opfattes i dag som faderen til antisepsis, idet han påviste, at risikoen for barselsfeber kunne reduceres markant ved indføring af basal håndhygiejne. Han mødte stor modstand blandt sine kollegaer, der betvivlede både hans metoder og resultater.
Det er disse – meget lidt berømte – medicinhistoriske begivenheder, der er emnet for Célines afhandling, der blev udgivet første gang i 1936. Céline udfordrer den nonfiktive genre radikalt og gennemført i en tekst, der gør værket til mere end en dårlig afhandling om en god læge. Semmelweis lader en luge stå på klem ind til forfatteren, før han blev forfatter. Den viser os begynderen Céline.