Seje drenge og superseje piger

Hvad er vigtigst, hjerne eller hjerte?

Hvad stiller vi op med myten om, at drenge har mest hjerne og piger mest hjerte?

Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af, der sidder i indskolingen? Inden de når puberteten vil de alle være noget med dyr, børn eller Popstars! Statistisk set skal der vel gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematikprofessor bare en gang imellem, og hvor bliver de af?

For slet ikke at tale om den benhårde sortering af drengene i "duer/duer ikke". Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi eller også hjælper folkeskolen bevidst eller ubevidst de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale.

Er det godt nok – den benhårde sortering af drengene og pigerne som lander i den pæne ende af det gennemsnitlige? Handler det om hjerner eller miljø?

Det er noget nervepirrende at være både forældre og professionelt voksne i forhold til børn og unge i dag.

Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt flere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?