SAMLE PÅ STILHED

Digtsamling på 67 korte digte, som fører tanken hen på Haiku formen, men de aktuelle digte er ikke underlagt denne særlige forms strenge regler. I stedet forekommer læsningen, som en uhøjtidelig slentretur, hvor man ikke har travlt, men kan lade tankerne komme og gå, som de selv vil.

Digtene veksler mellem rene naturdigte og mere filosofiske digte, hvor temaet er tiden; fortiden – nuet – fremtiden – og selve tilstedeværelsen.

De korte digte indfanger både stemninger fra oplevede øjeblikke og fra erindrede momenter, f.eks. digtet Samle på brændte aviser, som både rummer det visuelle og lugten af brændt papir, hvor det ikke bare er papir, der brænder, men betydningsbærende bogstaver og ord.
I enkelte digte arbejdes med paradokser og modsætninger f. eks. i digtet Samle på glasskår, andre steder fastholdes magiske hverdagsøjeblikke som f. eks. i Samle på vindueskarme. Mange af digtene er gennemlyst af en rar form for stille humor f.eks. Samle på smilehuller.
De mange filosofiske digte udforsker det paradoksale i nu’et, som jo er væk og blevet til fortid, inden man får set sig om. Der er mange eksempler på dette f.eks. Samle på tid nok, Samle på pyramider og Samle på forsinkelser.
Selvom digteren er på spil overalt i digtene, er ordet Jeg markant fraværende. Ved brugen af den indledende grammatiske navnemåde, bliver teksten almen, bredt tilgængelig og appellerende, alt er sanset, erindret, filtreret, formuleret og udtrykt af ét menneske, samlet i poetisk formidling.
For mange læsere vil der være en bred klangbund, hvor digtenes ord giver resonans eller genlyd. De mange linjebrud appellerer til langsom læsning og tilegnelse. For den lydhøre læser kan disse digte være ren meditation over livet og døden, glæden og sorgen, lyset og mørket og meget mere.