Sagaen om Erik den Røde

Erik med tilnavnet den Røde, den stridbare nordmand som bliver islænder, men først falder til ro som patriark for det lille nordbosamfund på Grønland, er den mest farverige af flere hovedpersoner i sagaen. Dette lille samfund på civilisationens yderste grænse, grundlagt af islandske nybyggere for tusind år siden, og på overgangen mellem hedenskab og kristendom, bliver udgangspunkt for eventyrlige opdagelsesrejser med sigte på kolonisering af det - siden hen - legendariske Vinland det Gode. Mødet med landets indfødte beboere - 'skrællingerne' - der byder nybyggerne modstand nok til at de opgiver forehavendet, giver anledning til dramatiske og barokke optrin. Hele beretningen er efter sagaskik bundet op på et par slægters historie.