Fortællingen om Ruth er skrevet i Dommerperioden omkring 1200 år fvt. Den udspiller sig i landområderne Moab og Judæa, hvor henholdsvis moabitterne og israelitterne boede.
Centralt i teksten står moabitten Ruth, der ved sin mands død vælger at blive hos sin jødiske svigermor. Hendes udsagn om, at: »...hvor du går, går jeg, og hvor du bor, vil jeg bo. Dit folk er mit folk, og din gud er min gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves...« har siden gjort hende til symbol for både kvindesolidaritet og loyalitet over for et andet folk.
