´Rusland gik mig under huden, ja, jeg blev forelsket i landet allerede i tilbage i Sovjettiden. Dengang som nu var det både et forfærdeligt og forunderligt sted at være. Journalister i det udenlandske pressekorps flygtede enten skrigende bort efter en kort periode, eller de blev længere og er siden vendt tilbage gang på gang. Jeg tilhører den sidste kategori.
Det, som især fascinerede mig, dengang kommunismen syntes eviggjort i Sovjetunionen, var at møde forbløffende mange russere med den personlige integritet intakt midt i den kommunistiske absurditet. De havde alene eller i mindre grupper formået at bevare den sunde fornuft og vidste langt bedre, hvad personlig integritet var end mange af de mennesker, som ikke har oplevet deres integritet truet af egen statsmagt og dens spioner i daliglivet.´
- af forordet