Ruinen er i tingenes rige, hvad allegorien er i tankernes, skrev den tyske filosof Walter Benjamin i hovedværket om det tyske sørgespils oprindelse.
Ruiner af fragmenter af en forgangen fuldstændighed, men kan som allegoriske figurer avle stadigt nye betydninger. Ifølge Benjamin er den allegoriske figur karakteristisk for en barok eller i bredere forstand barok moderne æstetik, og det er den moderne kritiks mulighed at udfolde denne figurs potentiale ved den allegoriserende læsning. Den moderne verdens "læsbarhed" afhænger således af, om den lader sig læse allegorisk og æstetisk som en ´verden i ruiner´ - en ´ruinøs´ modernitet, der i denne sammenhæng inkarnerer - ikke værditab, svimmelhed og lede, men i en radikal forstand progressivitet i selve den kritiske, meditative læsepraksis.
Denne bog har karakter af en serie punktnedslag, der hver især forsøger at udvikle aspekter af en ruinøs modernitetskritik og dens muligheder inden for humanvidenskabelige sammenhænge som filosofi, film-, kunst-, og litteraturvidenskab. Men bogen er også anledning til for forfatterne at læse videre, hvor Benjamin holdt inde, - om byer som Moskva, Paris, Berlin og Hollywood, og emner som tid, aura, urbanitet, erindring og kunst.
