Daniel Boysen har tidligere udsendt både en roman og digte. Nu udkommer hans første bog på Det Poetiske Bureaus Forlag, digtsamlingen Røntgen. Det er en stor digtsamling, på flere måder. Dels er den på næsten 160 sider, dels har den de store billeder på livet i fokus – som når udtrykket “det eneste sikre i livet er døden” bliver udvidet til at omfatte også livet selv.
Livet er; at forandre ridserne i bjergene
eller undergang
kun to ting er sikre: at leve, at dø
der vil altid være en slags sommerlys
i dine øjne fordi de altid er nye
Som titlen siger, har samlingen en form for gennemlysning som tema. Nogle gange er det havet, nogle gange landskabet, eller luften eller tiden eller fysikkens univers som gennemlyses. Eller bare etageejen-dommen, som når fortælleren ligger søvnløs og alting i huset høres i hans drømmeløse tilstand:
I en søvnløs feber ser jeg noget
gøre sig fast i sprækkerne
gule pletter bløder bag solen
der er fest i etagen nedenunder
deres stemmer lyder milde
dine bryster slår mod min kind
Hele tiden er det kærligheden som forløser bevægelsen for digtenes fortæller. Kroppen, den elskede, hendes hår, når de danser, kysset, brysterne som billede på livets selv. Det er dét, der skaber gennemlysningen og forener elementerne:
Ethvert kys er et vulkanudbrud
sådan kan nye øer opstå
med bjerge, regnskove og liv
og en flod i retning mod havet
