Det var meget dramatiske begivenheder der udspillede sig i Esbjerg under Ribus-konflikten, og de fremkaldte stærke følelser, både hos tilhængere og modstandere af chaufførernes kamp for deres faglige rettigheder.Konflikten bliver sat ind i en større sammenhæng, både fagligt og politisk, og viser hvordan det var EU´s direktiver og forordninger om privatisering og udlicitering som var årsagen til konflikten.Det viste sig, efter at konflikten var afsluttet, at det slet ikke handlede om det beskedne selskab Ribus, men om meget store spillere internationalt, som ville overtage busdriften i byen.En vigtig rolle for konfliktens forløb fik fagbevægelsens holdning, fordi dens kampvilje (eller mangel på samme) til at støtte de strejkende, blev helt afgørende for udfaldet. Derfor er det særligt vigtigt, at belyse de modsætninger som viste sig i løbet af den et år lange konflikt.Konflikten sættes også ind i et historisk perspektiv, så man forstår hvordan arbejderbevægelsens historie i hele det 20. århundrede, er forløberen for det der skete i Esbjerg i 1994 – 1995. Den er en del af en folkelig og demokratisk kamp.
