Retten kommer fra mange retninger. Jurister kan ikke længere forvente, at det er det nationale retsgrundlag der er bestemmende inden for de forskellige retsområder. Endvidere er den ret der kommer ude fra ikke homogen. Den sender heller ikke altid et entydigt budskab og det er i sig selv en ofte krævende opgave at forstå den.
I praksis er den primære retsform EU-retten, som efterhånden er fremtrædende på stort set alle retsområder. Inden for EU-rettens områder foreligger der en forpligtelse til, at den nationale ret skal være konform med de EU-retlige retskilder eller som et mindstemål ikke må være i modstrid med disse kilder. Også Den internationale ret (folkeretten) møder den nationale ret. Hovedfokus i denne forbindelse er ofte på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men en lang række andre reguleringer har også betydning for national ret.
Det er ikke kun det udefra kommende formelle retlige, der nutidigt mødes med den nationale ret og retsopfattelse. Den stigende samfundsmæssige kompleksitet medfører efterspørgsel på nye reguleringsformer.
Denne bog sætter fokus på disse forskellige møder mellem national ret, ude fra kommende retlige forpligtelser og efterspørgsel efter nye reguleringsformer. Bogen illustrerer forskellige problemstillinger, der aktualiseres såvel på regel- som på afgørelsesniveau. De forskellige artikler klargør på hvert deres område udviklingstræk og disharmonier, men de giver ikke nødvendigvis et definitivt svar på, hvorledes udfordringerne skal håndteres.
Bogens bidragydere er tilknyttet forskningscenteret CORA, Center for Offentlig Ret og Administration, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Indholdsoversigt.
Introduktion.
Ombudsmandens anvendelse af internationale regler
af kommitteret Jon Andersen.
Strafferetten og EU af lektor, ph.d. Trine Baumbach.
Persondataretten mellem Schylla og Charybdis og andre skær
af professor, dr.jur. Peter Blume.
Unionens Charter om grundlæggende rettigheder og dets betydning for dansk offentlig ret af professor, dr.jur. Niels Fenger.
På sporet af den tabte EU-ret i dansk ombudsmandspraksis
af professor, ph.d. Michael Gøtze.
Reguleringen af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed - set i et retshistorisk perspektiv af adjunkt, ph.d. Morten Heiberg.
Global governance - en udfordring til dansk forvaltningsret?
af professor, dr.jur. Carsten Henrichsen.
Den motvillige lagstiftaren och de tvehågsna domstolarna. En orättvis betraktelse af professor jur.dr. Lena Marcusson.
Råderummet for dansk retspleje i en international kontekst
af ekstern lektor, departementschef Claes Nilas.
Energiens vej fra et nationalt anliggende til et europæisk
af lektor Anita Rønne.
God forvaltningsskik i EU-retligt perspektiv
af professor, dr.jur. Steen Rønsholdt.
Frontex - og Danmark
af professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg.
Lempede krav - høje standarder: at forvalte offentlig orden med risici
af ph.d.-stipendiat, cand.jur. Caroline Sophia Tarrow.
Den danske reaktion på udviklingen af et sekundært EUudbudsregime i EU-Domstolens praksis
af professor, ph.d. Steen Treumer.
