Rejser i det indre af Afrika udført under direktion og protektion af The African Association i årene 1795, 1796 og 1797 &. .

Mungo Park blev født i Skotland i 1771. Efter en uddannelse som læge lod han sig i 1795 af The African Association i London sende til Vestafrika for at finde frem til den sagnomspundne flod, Nigeren. Park rejste alene, kom ud for utallige farer og stødte overalt på slaveri, krig og modgang, så han til sidst måtte vende om. Hans bog om rejsen udkom i 1799. Den blev en sensation, trykt i mange oplag og oversat til hovedsprogene.
I 1805 førte Park en ekspedition tilbage til de samme egne af Afrika. Alle rejseselskabets medlemmer omkom; Park selv døde som den sidste under en kamp på floden i begyndelsen af 1806.
Mungo Parks skildring af et Afrika i blodig opløsning gav på samme tid de europæiske kolonisatorer en sag - og den sorte afrikaner et menneskeligt ansigt i den europæiske offentlighed. Hans bog har afsat spor hos forfattere som Ernest Hemingway, Herman Melville, Joseph Conrad, Ryszard Kapuscinski - og Peter Høeg.
Med sin ulyksalige anden rejse og sin død på Nigeren løftede Mungo Park sit værk op i endnu et plan, hvor det har plads mellem verdenslitteraturens største, det mytiske; hvad kun dets karakter af skinbarlig virkelighed kan skygge for. Og Mungo Park selv bliver på denne måde - på godt og ondt - et af de få mennesker, der har levet en myte: Myten om det rastløse, vestlige menneske og dets vilkår.