Regulering af arbejde og velfærd

Der har i Danmark tradionelt eksisteret en relativ skarp arbejdsdeling mellem staten på den ene side og fagforeninger og arbejdsgiverforeninger på den anden side. Arbejdsmarkedets parter har primært taget sig af regulering af løn og arbejdsvilkår igennem overenskomster, mens staten har stået for regulering af velfærd igennem lovgivning - som parterne dog i mange tilfælde har haft indflydelse på når det gælder formulering og implementering.

Igennem analyser af områderne efteruddannelse, aktivering og familie/arbejdsliv diskuteres det i bogen, om arbejdsdelingen er under forandring, nærmere bestemt, om der er tegn på øget overlap mellem hvad staten regulerer, og hvad parterne regulerer. På to af områderne viser det sig, at overlappet er øget, da flere spørgsmål her reguleres af både overenskomster og lovgivning end hidtil. den anden mulige form for øget overlap, mere trepartssamarbejde, ses til gengæld kun på et af områderne. Det er også kun på et af områderne, at udviklingen i arbejdsdelingen har ledt til konflikter mellem staten og parterne. Analysen antyder, at konflikter lettest undgås, hvis staten og parterne koordinerer overlappet.

Endvidere diskuteres hvad der har drevet udviklingen i arbejdsdelingen. Sammenligninger med udviklingen i Holland og Storbritannien viser, at det øgede overlap i reguleringen ikke er et isoleret dansk fænomen.

Bogen bygger på 40 interviews med centralt placerede embedsmænd og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.