Regeringsprærogativerne

Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ´regeringsprærogativerne´, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder.

Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål: Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden? Gælder der en prærogativlære i dansk ret? Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?
 IndholdsoversigtForord 
 DEL I: INDLEDNING Kapitel 1. Afhandlingens ramme  
 DEL II: BAGGRUND Kapitel 2. Kongeloven Kapitel 3. Grundloven af 1849 Kapitel 4. Regeringsmagten i 1849-grundloven  
DEL III: UDVIKLING Kapitel 5. Grundlovens første hundrede år Kapitel 6. Grundlovens overgang til det nye årtusinde Kapitel 7. Praksis 
DEL IV: GRÆNSELAND Kapitel 8. Fremmed ret Kapitel 9. Politik   
 DEL V: AFSLUTNING Kapitel 10. En prærogativlære Kapitel 11. Styring - lovgiver og Folketinget Kapitel 12. Kontrol - domstole og Folketingets Ombudsmand Efterskrift - sammenfatning Summary Litteraturliste Bilag Register