Pura vida

Hun er taget til Paris for at tage et sprogkursus på Sorbonne. Måneder ligger udstrakt foran hende, og en hidtil ukendt frihed. Mænd trænger sig på. Hun forelsker sig, og skolen og de nye bekendtskaber glider hurtigt i baggrunden. En kuldsejlet studiestart sender hende af sted igen, nu til NY. Der er ingen klar plan med rejsen. Det er der heller ikke i Buenos Aires, da hun bliver syg og hægter sig på en ældre mand, hun møder tilfældigt i en park. Som så meget andet i hendes liv er deres relation uafklaret.
PURA VIDA er en costaricansk talemåde, en slags motto for de rastløse eksistenser, hun møder i løbet af et sabbatår, der pludselig bliver til tre. Tre år, hvor Viktoria gør præcis, som hun vil, mens det langsomt lukker sig omkring hende, strammer til og filtrer sammen indeni.
Pressen skriver:
»Sprogbehandlingen er suveræn god med sine meget fine sansninger af næsten synæstiserende karakter: selv læseren kan næsten se duften og høre vinden i naturbeskrivelserne. Det er tæt på at være poesi.«

– Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau

 
 
»Caroline Albertine Minor debuterer med smukt, afdæmpet sprog og en fortælling om rejser, sabbatår og ungdommens flydende identitet. … Minor har skrevet en debut, der er underspillet, ublæret – men alligevel overbevisende. «

– Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske

 
 
»Pletskud. I Caroline Albertine Minors charmerende debutroman afsøges sabbatårenes fyldige og grænseoverskridende retningsløshed. … Nej, hvor jeg bare gik og savnede Caroline Albertine Minors Pura Vida – uden naturligvis at vide det, hvilket man aldrig gør med de ting, der viser sig at være de bedste. «

– Nanna Goul, Weekendavisen



 
»’Pura vida’ er ikke et indlæg i debatten om for eller imod ’effektiviseringen’ af ungdomsårene. Det er en sikker roman om usikkerheden som eksistentiel præmis. «

– Lise Garsdal, Politiken

 
»"Pura Vida" er et generationsportræt. Et smukt, stærkt og sårbart ét om generationen, der har fået hele verden forærende og farer vild i den og i sig selv.[…] En debut, Caroline Albertine Minor kan være stolt af.«

***** – Q