Psykoanalysen i grundtræk

Psykoanalysen i grundtræk blev Sigmund Freuds (1856-1939) sidste skrift – og som stramt, opdateret portræt af psykoanalysens teori og terapi blev det hans videnskabelige testamente. Da Freud anså psykoanalysen for at være en teoridannelse og behandlingsmetode i stadig udvikling, præget af nye indsigter og stadig eftertanke, tjener det næsten det sidste skrift til ære, at det forblev ufuldendt. Alder og sygdom tvang Freud fra skrivebordet, og da han for en kort periode kom tilbage, trængte andre tanker sig på. Ikke desto mindre giver Psykoanalysen i grundtræk et klart og dækkende indtryk af psykoanalysens grundlæggende erkendelse og teori, både hvad angår driftslæren, det psykiske apparat, drømmetydningen og den terapeutiske situation. Mange formuleringer understreger den dengang etablerede teori, andre nuancerer tankevækkende og lægger eksempelvis op til den senere objektrelationsteori. Som sådan er Psykoanalysen i grundtræk en milepæl, der viser såvel bagud som fremad.Bogen udkom på dansk for første gang i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.