Psykoanalysen i grundtræk

Psykoanalysen i grundtræk er oversat fra tysk efter Abriss der Psychoanalyse (skrevet 1938, udgivet 1940), der blev Sigmund Freuds (1856-1939) sidste skrift. Da det samtidig sammenfatter Freuds arbejde med at udforme psykoanalysens teori og terapi, står det som et slags videnskabeligt testamente, der i klar og kondenseret form gennemgår de centrale begreber og analyser: det psykiske apparat (personlighedsmodellen), driftslæren, sexualteorien, drømmetydning, den analytiske teknik osv. Bjørn Nake har skrevet en kort indledning om værkets placering i det omfattende forfatterskab. Fra og med 3. oplaget (1998) følger som tillæg Freuds foredrag fra 1917, En vanskelighed ved psykoanalysen, oversat af Peter Thielst, hvor han sammenstiller psykoanalysen med Kopernikus" moderne verdensbillede og Darwins udviklingslære og peger på den fælles modstand, som disse fremskridt i vor erkendelse var anledning til som følge af den narcissistiske krænkelse af menneskets selvbevidsthed, der fulgte med.