Provster er osse bange for spøgelser

"Nå, De tror på reinkarnation?" kom det neutralt fra Maximilian.

Brian replicerede øjeblikkeligt: "Jeg må sige, at dette hus her er overfyldt af ånder. Her i spisestuen er det ikke så galt, men i klostergangene, der er mange, ja de står nærmest i kø."

En tyk tavshed fulgte.

Efter en stund genoptog tante Hortensia samtalen med: "Der kan du bare se Mille (...) det er det, jeg altid har sagt, der er noget galt her i præstegården. Det pusler, og ovre i klosteret kniber munkene mig bagi, når jeg går gennem korsgangen til dine gudstjenester."



Der sker de særeste ting i den ellers så agtværdige præstebolig, efter at den clairvoyante Brian ganske uopfordret flytter ind i det tilhørende kloster, og provstens tålmodighed sættes på prøve.

Provster er osse bange for spøgelser er en morsom roman om mødet mellem Folkekirken og nyreligiøse strømninger.





Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med "Præster er osse mennesker" og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen "Jeg var der! 21. marts 1945", om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om at her en forfatter, med meget på hjerte.