Proceskonsulenten som implementeringsagent

De fleste konsulenter kender til at stå i slutningen af en proces, hvor
man fornemmer, at tiden rinder ud, og det stærke ejerskab til produktet,
som man havde håbet ville indfinde sig, udebliver. Man stiller
sig tvivlende overfor, om produktet er bæredygtigt og lever videre
som planlagt, når éns arbejde afsluttes. I sit stille sind melder eftertænksomme
spørgsmål sig: Hvad skete der? Hvor gik det galt? Hvorfor udeblev ejerskabet? Og måske har man nogle af svarene selv. Måske har man selv undervejs tænkt, at tiltaget ville få en svær fødsel, at den nødvendige opbakning ikke var til stede. Måske har man tilmed undervejs sympatiseret med de grupperinger, der ikke
har taget det nye til sig, og man står med en underlig følelse af illoyalitet,
trods det at man har gjort, hvad der stod i éns magt for at skabe ejerskab.
Denne type oplevelse får os til at ville se nærmere på nogle af de udfordringer, der opstår, når vi som konsulenter arbejder med implementering og dermed fungerer som implementeringsagenter.