Bogen er ikke en lærebog om det at prædike. Udvalget er sket ud fra det, der gennem årene er blevet stående som vigtigt for mig selv. Men forhåbentlig ikke på en alt for privat måde, uden relevans for andre.
Når bogen bærer præg af noget, der mest af alt ligner løst sammenføjede tanker, er det blandt andet, fordi det forekommer mig svært at sige noget alt for systematisk og bastant om, hvordan der skal forkyndes. (Modsat: hvad der skal forkyndes!). Dertil er vi alt for forskellige; nødvendigheden af at finde sin helt egen form og måde er uomgængelig.
Jeg forestiller mig, at et personligt bud på nogle af forkyndelsens mange veje og vildveje i det mindste kan give en og anden anledning til at reflektere over sin egen forkyndelsespraksis. Deri ligger ofte hemmeligheden til fornyelse.
Bogen er præget af, at den er skrevet af en præst, men der vil der være noget at hente for enhver, der på en eller anden måde har en opgave som forkynder.
Og så kan det være ganske godt for tilhørerne at læse noget om, hvilke tanker der ligger bag forkynderens arbejde.
