Poetisk parloir

Poetisk Parloir - Årbog 2012. Det forgangne år var præget af høj hast og heftig debat, husker du …

Fattig-Carina
Franks Jensens kåde julefrokost
Utøya
X-faktor
Københavns Betalingsring
Det arabiske forår

Og diskussionen om …
Homo-vielse
Forhud
17. Etage på Bella Sky
Tvangsægteskaber
Udkantsdanmark
ADHD

Få nyt perspektiv herpå, tjek en Poetisk Parloir - ordet er udfordret!

- verden af i dag -

I gamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen – sort på hvidt, stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige rum, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har Le Berthélaine skabt sin personlige og helt nye genre: Poetisk Parloir.

Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom debatindlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende debat.

'Parloir' kommer af det franske 'parler', at tale, og 'parloir' betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes.

I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.

En poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.

Den ny genre udspiller sig i den præsente 'Gesamt-wirklichkeit', og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af digitaliseret Youtube Broadcast, QR-tags og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem den virtuelle og fysisk-gammelkendte virkelighed.

Ifølge Poetens overbevisning er det danske landskab fuld af "strukturer", som besidder en almengyldighed, der transcenderer tid og sted – det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske mm.. Disse opsøger han og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden.

Hans ærinde er ikke at moralisere, men at udvide horisonten, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og sin-egen-mit valg, der influerer på vort samfund af i dag.

Poetens ord, akt og ærinde er derved nærmere det - at bevidstgøre.