Plet

Betjenten satte sig på hug og søgte at fange drengens øjne i skæret fra de blinkende biler ude på vejen. Alt var skiftevis blåt og sort mellem træerne længst nede i haven, flammernes orange skær nåede ikke helt frem til dem. »Hvad har du gang i der? Er dit tøjdyr gået i stykker?«

Betjenten pegede i retning af den plettede tøjhund, som drengen ihærdigt syede på. »Han snakker hele tiden. Jeg gider ikke høre på ham mere. Bare derfor.« Sytråden blev strammet til, og så lige en ekstra tand som for at understrege alvoren i hans gøremål. »Bor du derinde?« Betjenten nikkede i retning af flammehavet, som åd af huset i den anden ende af haven.