Pigen, der kunne se mere

Liva på 14 år kan sommetider se lidt frem i tiden. Det er noget, hun har arvet fra sin mormor, der igen har arvet det fra sin mor. Livas mor har ikke denne evne, så den har sprunget en generation over.    Liva er ikke sikker på, at det er en gave at have denne evne. Hun må kun gribe ind i fremtiden, hvis der er fare på færde. Desuden får hun kuldegysninger lige inden, der sker noget. Og når hun så griber ind, er det ikke altid, hun får tak – tværtimod.    Samtidig er hun for første gang forelsket, hvilket gør hende lidt forvirret. Hendes bedste veninde, Kit, er forelsket hele tiden, og Liva har syntes, det var noget pjat. Men nu …      
Uddrag af bogen Men så får pigen puttet en masse perler i munden og begynder at gispe. Moren hverken ser eller hører noget. Mine fødder begynder at fryse. Nu er det farligt, så jeg læner mig frem og tager fat i de perler, der endnu ikke er i munden. Jeg hiver til, perlekæden går i stykker, og perlerne triller ud på gulvet. Samtidig tager jeg fat i pigen, åbner hende mund og får fat i tre perler. Jeg bliver nødt til at lede med min pegefinger i pigens mund, men der er ikke flere. Pigen begynder at græde, og nu vågner moren op. ”Hvad gør du dog ved min datter?” råber hun.      
Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.