Pierre og Jean

Lægen Pierre og advokaten Jean bor hos deres forældre, en tidligere parisisk juveler, der lever af sine renter i Havre, og hans hustru. En dag modtager Jean en stor arv efter en af forældrenes gamle venner – mens Pierre ikke får en øre. Bortset fra en vis misundelse er det ikke noget, der sætter spor i Pierres gode forhold til broderen - indtil et par af hans bekendte begynder at mumle om, at "det ikke ser godt ud, hvis Jean modtager arven" og "så er det jo ikke så mærkeligt, at I ligner hinanden så lidt". Pierre får en gusten mistanke til sin moder …Historien - der næsten hele vejen ses fra den selvanalyserende læge Pierres vinkel – er i sin enkelhed en regulær psykologisk studie i, hvordan en families indbyrdes forhold smuldrer under den borgerlige overflade. Bogen indeholder desuden et langt forord af Maupassant, hvori han skitserer sine teorier om den naturalistiske roman, som efter hans opfattelse mindre går ud på at gengive virkeligheden fotografisk nøjagtigt end om at skabe illusionen om en mulig virkelighed.