Perspektivscenens oprindelse

Den italienske renæssance blev inspirerende på næsten alle områder for Europa i de efterfølgende århundreder. På teatrets område dukkede der dog aldrig store dramatikere som Shakespeare, Lope de Vega og Calderón op, men Italien skabte i løbet af 1500-tallet ikke mindre end tre banebrydende teaterformer. De satte alle, hver på sin måde, skel i europæisk teaterkultur. Alle tre var afhængige af hinanden, og ingen af dem var litterære. Den første var perspektivscenen, den anden den improviserede maskekomedie, senere kaldet la commedia dell´arte, og den tredie operaen. Denne bog handler om perspektivteatrets oprindelse, og det er lykkedes at finde nogle hidtil ukendte beskrivelser af den første perspektivscene i et upubliceret codex i Vatikanet. En analyse både af de skrevne og ikonografiske kilder kaster nyt lys over Balassare Peruzzis indsats med illusionsscenens skabelse. Samtidig fortolkes det omdiskuterede dekorationsudkast med en række romerske monumenter, UA 291 i Uffizierne, på en ny måde. Billedet kan godt være et andenhåndsvidne i samtiden og på samme tid en primær kilde for eftertiden. Perspektivscenens oprindelse dannede grundlaget for det moderne europæiske teater.