Pædagogiske ballader

Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes i munde, der ikke vil åbnes. Cigaretter, der ryges i smug bag hækken. Sprog, der bobler over af prutskid og tissemand. Kroppe, der vil op og ud og hoppe og løbe eller bare vil blive under dynerne.

Ballade er liv, viljer og humør, der rører på sig og indbyder pædagogen til at danse med. At ville styre ustyrligheden er som at ville reparere et spindelvæv med fingrene.

I 2014 blev pædagoguddannelsen reformeret. Den nye organisering af uddannelsen giver nye muligheder, men også nye udfordringer for studerende og undervisere. En af udfordringerne er at skabe mening og kultivere en professionsforståelse og -identitet på tværs af moduler og de dertil knyttede mål.

Denne bog søger at bidrage til at skabe sammenhæng. Den har fokus på den udfordring, det er at skulle handle pædagogisk i alle de planlagte og ikke mindst uplanlagte situationer, pædagoger står i, når de udøver deres praksis.

Bogen er også en opfordring til at handle pædagogisk og til at overveje, hvad dette vil sige. På denne måde udgår bogen fra en præmis, der siger, at man kan sætte ord på og diskutere, hvad det vil sige at handle pædagogisk i en given situation, og at man derfor også kan handle mere eller mindre pædagogisk. Bogens kapitler begynder midt i den pædagogiske praksis, i ustyrligheden og balladen, som foldes ud og undersøges. Bogen leverer materiale og stof, der kan udgøre den grund, pædagoger kan stå og gå på, og omhandler temaer som: pædagogens vidensgrundlag; ansvar og etik; dømmekraft og pædagogiske ræsonnementer; leg; æstetik; læring og udvikling; det gode liv; myndighed; inklusion og pædagogisk dokumentation. Pædagogikken undersøges som profession, som kulturel, institutionel og æstetisk praksis og som et samfundsmæssigt anliggende.

Forfatterne byder kommende pædagoger velkommen, men tilbyder også mere erfarne studerende og pædagoger mulighed for at orientere sig på ny.