På sporet af dialogisk undervisning - historiske, teoretiske og empiriske perspektiver

I Danmark er der en lang og stolt tradition for dialog i skolen, og langt de fleste både i praksisfeltet, i forskningsmiljøer og på policyniveauer tilslutter sig ideen om, at god undervisning grundlæggende er dialogisk. Hvad begrebet ‘dialogisk’ i undervisningssammenhæng dækker over, er imidlertid uklart. Det betyder, at stort set al undervisning, så længe der er en eller anden form for interaktion mellem lærere og elever, principielt kan godtages som dialogisk. Vi mener derfor, at der er brug for en begrebsafklaring af dialogisk undervisning og endvidere en nuancering af, hvornår dialogen i undervisningen støtter elevernes læring. I artiklen indkredser vi derfor, med forskellige historiske og teoretiske inspirationer, hvordan dialogisk undervisning kan forstås og begrundes. Dernæst konkretiser vi med afsæt i nyere empirisk forskning, hvad der kendetegner dialogisk undervisning, og særligt hvordan dialogiske kvaliteter ser ud i undervisning, der støtter elevernes læringsprocesser. Disse kvaliteter sammenholder vi med undersøgelser af, hvordan klasserumskommunikation traditionelt set foregår, og viser, at der er ganske betydelige uoverensstemmelser. Ambitionen med artiklen er at komme på sporet af begrebet og praksisformen dialogisk undervisning og derigennem bidrage til en kvalificering af samtalen om og udvikling af den kommunikation, der foregår i klassen.