På min vulkan

Hvem var Emily Dickinson? Svaret er enkelt: en af verdens største digtere. Dickinson (1830-1886) voksede op i Amherst, Massachusetts blandt calvinistiske protestanter. Hun rejste sjældent uden for Amherst, men læste med glubende appetit bl.a. kvindeforfattere som Elisabeth Browning, George Eliott og Brontë-søstrene. Allerede som 12-årig viste hun sig som en markant brevskribent, som afslørede en vittig, overraskende og egensindig fantasi. Venskab var umådelig vigtigt for hende, og hendes kærlighed både til mænd og kvinder kommer til udtryk såvel i brevene som i digtene.
     Hun skrev lidenskabeligt om at være kvinde og digter, om kvinderelationer, om kriser, kærlighed, storhed, svigt – samt solnedgange, så det syder om ørerne på læseren. Kun ti digte fik hun trykt, mens hun levede, men hun blev en bestseller efter sin død.
     Allerede før sin død blev Emily Dickinson kaldt "Myten". I det stærkt religiøse Amherst nægtede hun hele sit liv at gå i kirke om søndagen. Hun isolerede sig og gik kun i hvide kjoler. En markant selviscenesættelse og anderledeshed udadtil, som sikrede hende arbejdsro indadtil – en vis beskyttelse mod datidens patriarkalske fordømmelse af den nye kvindelige selvbevidsthed – men samtidig skjulte en usikkerhed der måske gjorde, at hun aldrig nåede frem til den forlægger, der faktisk bad om at læse hendes digte, mens hun levede. Hun levede et tilsyneladende afsondret og begivenhedsløst liv – eller gjorde hun? Hendes nærmeste familie gjorde i hvert fald ikke. Det kom der verdenslitteratur ud af. Ved sin død efterlod Emily Dickinson 1775 digte. Bente Clod har udvalgt og oversat 142 digte, som også gengives på amerikansk – samt skrevet en omfattende indledning om den passionerede digter og udgivelsen af hendes digte efter hendes død.