På jagt efter børneperspektivet og børns perspektiver

Denne artikel går kritisk undersøgende på jagt efter fænomenet børneperspektiv. Først
begrunder jeg, hvorfor dette er fagligt vigtigt. Dernæst starter jagten på et historisk-kulturelt
rids af børneperspektivets oprindelse – fra den europæiske renæssances humaniseringsetos
til vor tids børnesyn: Hvornår opstod 1) Ikke børneperspektivet som sådan, men
dens historisk-kulturelle rødder og forudsætninger? 2) Og hvornår realiseredes et egentligt
børneperspektiv? Danmark har forpligtet sig på FN’s konvention om børns ukrænkelige
rettigheder. Fx at børn skal høres i alle forhold, der vedrører dem. Dvs. at børns ytringer
skal ikke kun høres, men også forstås af voksne. Dét har nødvendiggjort og skabt en faglig
udvikling af et børneperspektiv i både pædagogisk og psykologisk forskning. FN-konventionen
er tillige indskrevet i den officielle policy-plan – den styrkede pædagogiske læreplan,
som da også tages til indtægt for et børneperspektiv. Men jagter man kritisk børneperspektivet
i læreplanerne, finder vi kun summariske fraser – helt uden faglig argumentation.
Man kan derfor ikke arbejde børneperspektivistisk ud fra dagens læreplaner. Det fordrer,
at børneperspektivet nu ‘bliver fagligt voksent’. Dvs. at jagten på de børnevenlige frasebetegnelser
må stoppe for at definere børneperspektivet som et ægte fagfænomen. Begrebsskarpheden
styrker jeg ved først at adskille ‘børneperspektiv’ fra ‘børns perspektiver’. Dernæst
defineres og forklares de to relaterede, men dog prægnant forskellige, fagfænomener.
Konklusionen opgør kort jagtens ‘fangst’ med dens vigtigste fagpointer.