Opkomlingen - en mønsterbryders beretning

Povl A. Hansen er opvokset på Samsø i en arbejderfamilie. Familien knokler, ligesom de mange andre øboere, der er spændt hårdt for i landbruget. Skelsættende forandringer er dog på vej. På godt og ondt. Mere og mere bliver han klar over, at han ikke skal arbejde med landbrug. Han skal til byen og opleve arbejdslivet der. Han tog som ung ud på en lang personlig rejse, hvor han først blev bagerlæring, så skibsværftsarbejder. Men hverken livet som bagerlærling eller værftsarbejder er nok for Povl. Han engagerer sig i efterkrigstidens kulturelle og politiske opbrud og falder i kløerne på en efterretningsagent. Snart er han, uden at vide det, hvirvlet ind i hemmeligheder og lyssky aktiviteter mod østlandene.  Han afslører PET/FE-samarbejder, der aldrig tidligere har været omtalt. Han tager med agenten til Tjekkeslovakiet på en fordækt mission - og møder på en politistation under Det Tjekkiske Forår dette syn: Foran os lå nogle store aflange kasser.     ”For satan da. Det er jo våben. De ser ud til lige at være ankommet. Noget er under opsejling,” sagde Per.     “Hvordan kan du se, at det er våben? Det kan vel være alt muligt andet, der er i kasserne,” sagde jeg.     ”Nej, det er helt sikkert våben. Jeg kender den type kasser – jeg har selv …” Han stoppede midt i sætningen. Fortrød åbenbart det, han havde tænkt sig at sige. Hjemme igen ser Povl en ny chance, da han bliver tilbudt akademiske muligheder i en skov i Sverige, og slår til. Viljen og drømmen om en bedre tilværelse driver ham ikke kun til at gennemføre det barske ophold, det hjælper ham også til for alvor at bryde den sociale arv. Efter ophold i England og Finland fik han en akademisk karriere med en doktorgrad og sluttede på Roskilde Universitet som universitetslektor. Overordnet tager Opkomlingen udgangspunkt i menneskets vilje og muligheder, og hvordan vi hver især kan søge at opnå det, vi drømmer om. Bogen giver et helt nyt indblik i koldkrigstiden, og læseren oplever efterretnings-arbejdet indefra, men også datidens muligheder for at blive mønsterbryder. Forfatteren greb nogle muligheder og indgik i fællesskaber, hvor det viste sig, at bl.a. Amdi Petersen, Jørgen Nash og også spioner færdedes. Hvor forfatteren stod for afspænding, stod agenten for spionage. I kunsten ønskede Jørgen Nash en fortælling om sig selv, mens forfatteren gik efter billedets fortælling. Og på RUC stod mellemklassen for sine egne interesser, hvorimod forfatteren stræbte efter et samarbejde udenfor RUC.  En noget omtumlet tilværelse, der også bød på oplevelser og udfordringer. Dette er en beretning om efterkrigstiden i fodhøjde. Om koldkrigsspionage og kulturopgør.