I "Om verdens lidelse" overvejer Schopenhauer om menneskeheden stadig ville findes, hvis forplantning ikke forbandt sig til begær og nydelse, men udelukkende var et spørgsmål om fornuftig overvejelse. Hermed rejser Schopenhauer et afgørende spørgsmål, der vedrører enhver med interesse for forplantningens etik. Spørgsmålet lyder: Er det fornuftigt at få børn?Schopenhauers svar på dette spørgsmål bygger på en original analyse af lidelsens problem og livets mening. Samtidig griber Schopenhauer tilbage til blandt andet den græske og den kristne tradition for at belyse spørgsmålet. For Schopenhauer er erkendelse i sig selv smertefri, men med mere erkendelse stiger den smerte, man oplever, fordi man kan akkumulere smerten, så man kan opleve fortidens smerter i nutiden og samtidig kan bekymre sig om fremtiden og døden. Fordi mennesket er et væsen, der kan tænke over sin lidelse, ender det med at være den, der lider mest blandt alle levende.Schopenhauers "Om verdens lidelse" er nyoversat fra tysk af Jacob Bittner og udgivelsen indeholder et efterord af Trine Riel, der placerer Schopenhauer i en idéhistorisk kontekst i relation til antinatalismen."Om verdens lidelse" er en udgivelse i Bibliotek for antinatalisme: I dette bibliotek udkommer bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. "Antinatalisme" defineres bredt: Som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Dette bibliotek vil i de kommende år præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: Fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket vil forhåbentlig tilbyde en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.
