Adækvanslæren afgør det centrale spørgsmål om, hvilke krav der kan stilles til forholdet mellem den skadevoldende adfærd og skaden, for at der indtræder ansvar.
Adækvanslæren har i princippet betydning for enhver skadesituation og anvendes tilsyneladende overalt i erstatningsretten. Det gælder eksempelvis ved almindelige hverdagsskader, trafikskader, arbejdsskader, patientskader, produktansvarsskader, miljøskader, byggeskader samt skader, der opstår i forbindelse med enhver form for rådgivning og myndighedsudøvelse.
På trods af sin grundlæggende betydning for den erstatningsretlige ansvarsbedømmelse er adækvanslæren særdeles uklar på flere punkter. Bogen stiller skarpt på disse uklarheder og giver et bidrag til at afklare dem.
Bogen indeholder:En undersøgelse af, hvilken funktion adækvanslæren har i den erstatningsretlige ansvarslære.
Analyse og kritik af de kriterier, der indtil nu er blevet lanceret til at løse adækvansproblemet.
En grundlæggelse af en ny teori, der kan bidrage til at forklare, hvilke hensyn der er afgørende for at fastlægge erstatningsansvarets grænse i dansk ret.Målgruppe
Bogen henvender sig såvel til praktikere, f.eks. advokater, virksomhedsjurister og dommere, som til forskere ved universiteterne.
Om forfatteren
Andreas Bloch Ehlers er forsker ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og bogen bygger på hans ph.d.-afhandling.
